BLOG 1/3-2019: Demotiverede medarbejdere varer længe og koster mange penge

Call for price
+45 28 55 95 79

Demotiverede medarbejdere varer længe og koster mange penge

 

Du er leder for dit team. En dag skal du fortælle dem alle noget nyt. Du har længe vidst, hvad det er du skal i gang med at fortælle dem. Du har kendt til informationen i adskillige dage. Men nu står du overfor dem. Du er god til at kommunikere. Du er ret skrap til at lave slide shows. Om nogle minutter har de alle modtaget beskeden. Så ved de, at det er sådan landet ligger. Det kan der ikke ændres på.

Beskeden skal synkes

Beskeden fejler ikke noget. Sådanne beskeder modtager vi alle mange gange om dagen. Men ligemeget hvad, så skal beskeden 'synkes'. Det betyder, at informationen og alt hvad den består af, i første omgang skal ind og behandles på øverste etage hos hver og en af os. Når den er forstået så skal den accepteres af det samlede team. Først individet. Så teamet.

Hvem forstår hvad?

Nogen forstår ingenting. Andre forstår lidt. Andre igen forstår det hele - tror de (men de kan ikke være sikre). Man kan ikke vide om man forstår ingenting, lidt eller det hele. Men det kan man finde ud af.

Hvordan finder man ud af det?

Her kommer du (lederen) ind i billedet igen. Du skal nu hjælpe dit team til at 'synke' beskeden. Du skal hjælpe dem med at skille beskeden ad, forstå den, acceptere den, være i stand til at forklare andre den, have lyst til at forsvare den.

For at alt dette kan lade sig gøre nogenlunde kvikt, bliver du nødt til at involvere dem i 'sagen'. Nu kommer ideerne til involvering af et team, der har brug for at 'synke' en ny besked.

Fortæl teamet, at alle får mulighed for at 'forstå' beskeden på 10 minutter

Dette er en fabelagtig måde, at hjælpe teamet til at synke, forstå, acceptere og forklare. Du siger nemlig ikke: 'Har I nogen spørgsmål?' - for det fører til nul spørgsmål og et frustreret team. Kun meget få er i stand til at formulere spørgsmål lige efter, at de har hørt din besked. Beskeden er jo ny. Ingen har vænnet sig til den. Ingen har brugt den endnu. Derfor kan de ikke stille opklarende spørgsmål. Men de kan undersøge 'beskeden'. Som at tage fat om et nyt vækkeur og en skruetrækker. Nu skal vi se, hvad uret indeholder. Skil det nænsomt ad. Husk, hvad du piller ud og tag fotos undervejs. Du skal nemlig samle uret igen om lidt.

Vend det med en kollega

Som leder beder du nu alle om at finde en kollega og vende 'beskeden' med ham eller hende. Men I skal prøve, at se på 'beskeden' fra nogle forskellige vinkler. Fx kan du bede dit team om at undersøge 'beskeden' i 5 minutter med et af disse spørgsmål:

  • Hvad betyder 'beskeden' for vores team indenfor en årrække?
  • På hvilke måder vil 'beskeden' påvirke virksomheden på kort sigt?
  • Hvad kan vi fortælle videre til vores kunder?
  • Hvad er på spil for dig som medarbejder, når du hører 'beskeden'?

Som leder vælger du hvilket niveau spørgsmålet skal stilles på. Skal spørgsmålet rettes til medarbejderen, teamet, virksomheden eller kunderne (eller en femte gruppe)?

Så samler du op

Når de 5 minutter er gået samler du op på det, som teamet talte om. Hvad var den vigtigste ting I kom til at tale om? Hvad var det vigtigste, der kom ud af jeres samtale? Hvor bragte konversationen jer hen? Skriv svarene på en flipover.

Nu har teamet haft en velovervejet og intelligent mulighed for at 'synke' den 'besked' du gav dem for 5 minutter siden. Nu har de alle lært 'beskeden' meget bedre at kende. Så nu kan de forholde sig til den. De skal ikke lave om på 'beskeden'. De skal synke, forstå, acceptere og forklare. Nu har de måske nogle spørgsmål, som de kan fremkomme med og du kan uddybe 'beskeden'.

Bloggen er skrevet af Michael Meinhardt, MOVING YOU MOTIVATION.

 

Ideas for you
These products fits also
Others also ordered

There is no reviews yet. Be the first to write us your opinion

Add review: