Aktiv eftertanke

af Michael Meinhardt

Du glider ned i en stol ved det ugentlige fredagsmøde. Der kan nu ske 2 ting for dig. Enten lyder emnet så kedeligt (10 triste initiativer for nyankomne praktikanter), at du begynder at sende dine tanker andre steder hen eller også lyder det hele så spændende (nyt IT system, fusion samt flytning), at din hjerne kommer på overarbejde.

Hver og en er aktivt optaget af eftertanke.

Hvis det er kedeligt, så skulle du nok slet ikke have været inviteret med til mødet. Hvis det er spændende, så vil det være en rigtig god ide, at inddrage dig i emnet. Et par af emnerne har du ikke mulighed for at ændre på. Men fælles for alle 3 emner er, at du skal involveres, så du kan gå motiveret fra mødet. Nyt IT system, fusion og så en flytning. Hvis du bare modtager de 3 overskrifter helt isoleret, så vil din hjerne overophede på et par sekunder. OK, så én ting ad gangen, nu med AKTIV EFTERTANKE.

Lad os fx snuppe fusionen
Vi skal altså sammenlægges med et andet firma. Hvem er det? Hvad beskæftiger de sig med? Hvad er årsagen? Hvornår vil det ske?

Det handler ikke om hvorvidt vi skal eller ikke skal sammenlægges med et andet firma. Det er ikke en afstemning. Men vi skal høre nok til, at vi kan gå ansporede fra mødet. Hvad synes jeg om det? Hvad synes vi om det?

Vi kan ikke omgøre beslutningen. Men vi kan opsuge fakta og forholde os aktivt til det hele. Hvilken plads får vi i alt dette? Hvilken plads får jeg? Kan jeg få mit skrivebord med? Får jeg nye kolleger? Hvad med firmafesten, som vi blev færdige med at planlægge i går? Hvad tror jeg er muligt? Hvad tror vi er muligt? Skal vores firmanavn ændres? Hvad med alt det brevpapir vi netop har fået leveret?

Lige så langsomt kommer der gang i den aktive eftertanke. Aktiv eftertanke for enkeltpersoner og for par og for grupper. Målet må være, at alle går motiverede fra mødet og er grundigt informerede om de nye ting.

Alle får en ny følelsesmæssig kontakt med nyhederne. Det betyder ikke, at alle elsker nyhederne, men der er etableret kontakt til ’antennemasten’.  Lad os prøve at beskrive nyheden med 3 ord. Hvad er de 4 bedste ting ved nyheden? Hvordan kan vi bedst forberede os? Hvornår skal vi hjælpe hinanden? Hvilke store muligheder springer os i øjnene?

Alle er nu på vej ud på den anden side af nyheden. Hvis alle har få luftet deres vinkler (enkeltvis, parvis, i trioer, i plenum) er AKTIV EFTERTANKE fuldbyrdet.

Er der penge i det?
Lige netop hr. direktør og finanschef. Der er udbytte og værdi ved at bruge minutter på AKTIV EFTERTANKE. Enhver leder ved, at præstation er et naturligt resultat af motiverede ledere og medarbejderes indsats. Så jo mere motiverede de er, når de går ud af mødelokalet, jo bedre.

Vælg dine redskaber til AKTIV EFTERTANKE?
Se Samtale-redskaber, Icebreakers, Downloads og Billedkort.

Michael Meinhardt
Ledelsesrådgiver, moving YOU

 

Aktiv eftertanke

Du glider ned i en stol ved det ugentlige fredagsmøde. Der kan nu ske 2 ting for dig. Enten lyder mødets emner så kedelige (10 triste initiativer for nyankomne praktikanter), at du begynder at sende dine tanker andre steder hen eller også lyder det hele så spændende (nyt IT system, fusion samt flytning), at din hjerne kommer på overarbejde.

DKK 0,00
( DKK 0,00 )
Gratis LEVERING ved køb over kr. 1500,-
Forslag til dig
Varen passer sammen med
Andre købte også

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse: